På Aurehøjen, er der idoler Med hvem vi børn, vi må dele gang Trods I er fyldt op med alkoholer Fortjener I stadig denne sang Trods fire moduler på vores rumpe I denne friske forsømte vår Man hyppigt tænker “skal jeg mon dumpe Så jeg kan tag’ mig et ekstra år?” Tror man niveauet er nul problemer Så ta’r man fejl, det er ret kompleks(t) De voksnes visdom går i ekstremer De gør det svært, selv hvis man går i X Og det kan mærkes på vores hjerner Når vi skal huske, hvad I har sagt For jeres fag har så mange termer Så man må sidde og føl’ sig bagt Og hvis elever ej afleverer Så svinges Pisken ej alt for hårdt For alting går nok, blot man leverer De sidste stile hen sidst på år't Ellers må man la’ sig bespotte Hvis bar’ man ta’r det med et gran salt Men husk: det her er ej Bernadotte Så til maj skal man op i alt. Trods I skal arbejde mer’ og mere Så vil vi alle stadig elske jer Hvis blot I gi’r os de karakterer Som vi selv synes, vi er værd Så svinder stressen med blot en viften Og karakterracet det er kørt Systemet elsker os for fremdriften Og sådan tal hjælper på humør't Og hvis kontoret, man nu vil gæste Man fire muser, vil finde der De beskytter alt skolens bedste Og drengene, de får del af ære(n) Og skolens vogter’, her kaldt pedeller Arbejder hårdt, for at hjælpe os De skjulte helte fra skolens kælder Skal for altid ha’ megen ros En del kan siges om Aurehøjen Det meste godt, kun en smule skidt Hvis det skal siges, det sker med møjen: Det er at tre år, det er for lidt Trods gamle venner de gi’r beskeder Om deres sted, det er super fedt Er det dog klart, at pga. eder Er Aurehøj altid nr. ét
Mine gymnasielærere fra Aurehøj skulle til et arrangement i Finland for at lære noget om undervisning sikkert. Det varede en uge og de sluttede af med en festaften. I den anledning blev der skrevet ud om ikke nogle af eleverne ville bidrage med en lille sød besked eller en sang til dem. På den opfordring skrev jeg denne sang til dem.