Hvad var det dog der skete? Det sidste år forsvandt så brat. Dog tror jeg godt, I ved det: man blev ej skoletræt. For selvom så’n en skoledag kan være hård med mange fag der kø’r til aftensolen, så er Atheneskolen et sted med velbehag. I Søborg man den finder og her er det man skal forstå den er en ægte vinder trods bygningen er grå. Man savner jo lidt skovkvarter beton gi’r støv og irriterér hver enkelt alveole. Og dog, Atheneskole - jeg ønsker intet mer. For her blandt kloge hoveder der får man hvad man trænger til det gode hjernefoder og ganske uden dril. Og skønt der sker nyskabelse er det fortsat begavelse der gør, at man kan stole på vor Atheneskole til dens fortabelse. Hvad var det dog der skete? Et gensyn med min skoletid. Hvor er det rart at se det: at skolen er solid. Og tænk det skete uden jeg sad og bad om tiden ikke gad at bli’ tilbagespolen. Nu gør Atheneskolen mit hjerte atter glad. Det regnes ej med lethed hvad skolen den for mig betød trods arbejdspres og træthed var skolegangen fryd. Jeg mener, det var lige her der lagdes bund for den, jeg er. Det gi’r mig min parole: min kære gamle skole du er mig altid kær!
Fra november 2022 til juni 2024 var jeg ansat som vikar på Atheneskolen. Det var min gamle skole, så det var jo sjovt at komme tilbage og være kollega med mine gamle lærere.
Som en del af sommerafslutningen havde jeg skrevet denne her sang til dem og ikke mindst skolen, som jeg regner for at være en ret vigtig del af mit liv.