Man kan vel ikke gøre for, at man har tarme Og af og til la’r luften hurtigt sive ud Om så man prøver vil det garanteret larme Hvad end det er solidt, er flydende eller slud Jeg prutter glædeligt for rige og for arme Det ikke alle, der behøver duft’ af Vel Sku’ man ha’ vrøvl fordi det bobler i ens tarme? Man kan vel ikke gøre for det, ka’ man vel? Hvad end jeg putter ind så kan jeg mærke, det skal ud Det ikke kun et bud, der vil lyde kanonskud Og hvis I tror det er det værste, ta’r I fejl i større stil Jeg prutter af og til som et missil Man kan vel ikke gøre for, at man har tarme Især i byerne der har jeg lidt tendens Langt nede af gaden lukkes alle vindueskarme Ja, de kan ikke holde ud min flatulens Jeg prutter glædeligt de våde og de varme Det lugter fælt, ja, det ku’ slå en hest ihjel Men hvad jeg end har gjort, så trykkedes mine tarme Jeg kan jo ikke gøre for det, ka’ jeg vel?
Jeg så Sommer i Tyrol og kunne ikke lade være med at tænke på det her.
På sommerlejr i 2024 fik vi os, der stod for lejrbålsunderholdningen, en mulighed for at fremføre den i et segment, vi kaldte Slettens Sønner. Mellem hvert vers fik vi ondt i maven og til sidst kunne en røgkanon slå en kæmpe prut for os.