{"id":96,"date":"2024-06-18T11:49:47","date_gmt":"2024-06-18T11:49:47","guid":{"rendered":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/?p=96"},"modified":"2024-06-18T11:51:15","modified_gmt":"2024-06-18T11:51:15","slug":"sidereus-nuncius","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/archives\/96","title":{"rendered":"Sidereus Nuncius"},"content":{"rendered":"\n

Tidligere i \u00e5r l\u00e6ste jeg Galileo Galileis Sidereus Nuncius<\/em> i en engelsk overs\u00e6ttelse af Albert Van Helden (2. udgave) og da bogen nok ikke er s\u00e5 udbredt, men dog en suver\u00e6n forn\u00f8jelse at l\u00e6se, s\u00e5 vil jeg gerne sl\u00e5 et slag for bogen.<\/p>\n\n\n\n

Det er en lidt speciel bog. F\u00f8rst og fremmest er den skrevet i 1610, og s\u00e5 er den jo ikke ment som underholdende l\u00e6sning men som en bekendtg\u00f8relse af nye astronomiske opdagelser gjort med den her spritnye opfindelse, der endnu ikke havde f\u00e5et navnet teleskop<\/em>. Det betyder dog ikke, at den ikke er underholdende at l\u00e6se, for her f\u00e5r vi s\u00e5 et indblik i, hvordan man skrev videnskab i 1600-tallet: det er poetisk og med st\u00e6rke referencer til antikkens kunst, men dog alligevel ikke meget anderledes end en videnskabelig tekst fra nutiden med dens struktur, figurer og m\u00e5de at r\u00e6sonnere p\u00e5. Desuden er der en del politik involveret i bogens tilblivelse, og derfor indg\u00e5r der ogs\u00e5 lange passager med ros, pris og h\u00e6der til bogens velyndere, hvilket i dag fremst\u00e5r som r\u00f8vslikkeri af f\u00f8rste klasse. L\u00e6g dertil, at bogens egentlige titel er Sidereus nuncius magna, longeque admirabilia spectacula pandens, suspiciendaque proponens vnicuique, praesertim ver\u00f2 philosophis, atq astronomis, quae \u00e0 Galileo Galileo patritio florentino patauini gymnasij publico mathematico perspicilli nuper \u00e0 se reperti beneficio sunt obseruata in lunae facie, fixis innumeris, lacteo circulo, stellis nebulosis, apprime ver\u00f2 in quatuor planetis circa Iouis stellam disparibus interuallis, atque periodis, celeritate mirabili circumuolutis; quos, nemini in hanc vsque diem cognitos, nouissim\u00e8 author depraehendit primus; atque Medicea sidera nuncupandos decreuit<\/em> og s\u00e5 begynder man da at savne, at den moderne videnskab gjorde liges\u00e5 meget ud af pr\u00e6sentationsv\u00e6rdien.<\/p>\n\n\n\n

Efter denne titel, en lovprisning af Cosimo II De’ Medici og et certifikat, der godkender bogen som v\u00e6rende i takt med katolsk doktrin, begynder bogen med en koirt beskrivelse af Galileos nye instrument, teleskopet, inden han kaster sig over sine f\u00f8rste studier gjort dermed, nemlig m\u00e5nens overflade. Denne sektion er suppleret med nogle flotte tegninger af fortolkninger af m\u00e5nens overflade og involverer en del fortolkninger af, hvad m\u00e5nens fremtr\u00e6den gennem teleskopet viser – fortolkninger, der i h\u00f8j grad ligner dem, vi bruger i dag.<\/p>\n\n\n

\n
\"https:\/\/library.ethz.ch\/en\/locations-and-media\/platforms\/virtual-exhibitions\/galileo-galilei\/galileos-works\/the-moon-in-sidereus-nuncius-and-the-dialogue.html\"
En af Galileos tegninger af m\u00e5nens overflade. Billedet her er taget fra ETH Z\u00fcrichs onlinebibliotek.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Dern\u00e6st pr\u00e6senterer Galileo, hvad der leder til M\u00e6lkevejens og andre himmelske t\u00e5gers diffuse fremtr\u00e6den: en hel del stjerner, der individuelt er for sm\u00e5 til at kunne ses med det blotte \u00f8je. Nok engang supplerer han med tegninger af det, han har observeret.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste del af bogen besk\u00e6ftiger sig med opdagelsen af de fire “planeter”, der ser ud til at ledsage Jupiter. Det her er nok den helt store historie i bogen, men det er desv\u00e6rre en lidt langh\u00e5ret passage, da den best\u00e5r af side efter side med tegninger af Jupiter og dets m\u00e5ner og nogle f\u00e5 linjer af hans observationer hver eneste nat fra 7. januar til 2. marts. Sektionen bliver reddet af, at han smukt runder af med fortolkninger af disse observationer og nogle hurtige konklusioner, der holder den dag i dag.<\/p>\n\n\n\n

Det, der dog virkelig s\u00e6lger bogen, er sektionerne, der introducerer og konkluderer bogen, for de leverer en fremragende kontekst til bogen.<\/p>\n\n\n\n

I introduktionen f\u00e5r vi en kort fort\u00e6lling om teleskopets historie op til Galileos brug af det i bogen, samt en forklaring af hver sektion i bogen, s\u00e5 man har en chance for at forst\u00e5, hvad Galileos argumenter egentlig leder ud i.<\/p>\n\n\n\n

Konklusionen besk\u00e6ftiger sig med modtagelsen af bogen, og her begynder det at blive rigtig sp\u00e6ndende. Teleskopet er ikke blot et nyt instrument – det er ogs\u00e5 det f\u00f8rste instrument, der giver indblik i en verden, der str\u00e6kker sig l\u00e6ngere ud end de menneskelige sanser kan opleve. Det er ikke nok med, at Galileo skal forsvare sine opdagelser – han skal ogs\u00e5 forsvare, at selve det instrument, han har gjort dem med, kan <\/em>g\u00f8re opdagelser og ikke blot leverer en kunstig verden, n\u00e5r man kigger i det. Hvordan man overbeviser resten af verden om, at der ligger en (materiel) verden uden for menneskelige sanser kan man l\u00e6se om her.<\/p>\n\n\n\n

Konklusionen indeholder ogs\u00e5 nogle af de breve, der senere er blevet skrevet som der blev gjort flere opdagelser, og den indeholder ogs\u00e5 Keplers begejstrede svar p\u00e5 Galileos bog. Det er ret morsomt at l\u00e6se, for Kepler er jo et velkendt navn og vi s\u00e6tter ham i forbindelse med nogle ret store og epokeg\u00f8rende opdagelser, men i sin begejstring for denne her bog leverer han ogs\u00e5 argumenter som:<\/p>\n\n\n\n

\n

M\u00e5nens form\u00e5l er for os p\u00e5 jorden og ikke de andre planeter. Liges\u00e5 er de fire m\u00e5ners form\u00e5l for Jupiter, ikke for os. Hver planet, inklusive dens beboere, er tjent med sine egne m\u00e5ner. Hermed kan vi konkludere med stor sikkerhed, at Jupiter er beboet.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Argumentet holder nok ikke i dag, men i Keplers vilde begejstring over bogen f\u00e5r vi ogs\u00e5 starten p\u00e5 den moderne id\u00e9 om liv i rummet.<\/p>\n\n\n\n

Ydermere fort\u00e6ller konklusionen ogs\u00e5 mere om, hvordan astronomi foregik i 1600-tallet. For eksempel beskrives brugen af anagrammer som en m\u00e5de, hvorp\u00e5 man tidligt kan annoncere sin opdagelse, men samtidigt k\u00f8be sig tid til at studere den n\u00e6rmere inden man l\u00f8ftede sl\u00f8ret for den. Da Galileo opdager, at Venus har faser p\u00e5 samme m\u00e5de som m\u00e5nen og at formen p\u00e5 dem antyder, at Venus kredser om solen, udsender han dette anagram: Haec immatura a me iam frustra leguntur o y<\/em>, som betyder noget i retning af, at disse sager endnu ikke er modne nok til at blive afsl\u00f8ret. Han formidler senere l\u00f8sningen: Cynthiae figuras aemulatur mater amorum<\/em> – K\u00e6rlighedens moder (Venus) efterligner Cynthias (m\u00e5nens) figurer, alts\u00e5 Venus har faser ligesom m\u00e5nen har dem. Det er jo en ret vild m\u00e5de at kommunikere p\u00e5! Som en ekstra \u00f8velse til l\u00e6seren kommer her et andet anagram, som Galileo udsender: smaismrmilmepoetaleumibunenugttauiras<\/em> <\/p>\n\n\n\n

Alt i alt er det en ret sjov bog at l\u00e6se. Den viser, hvordan man kommunikerede videnskab for 400 \u00e5r siden, og i Albert Van Heldens overs\u00e6ttelse suppleres bogen med en masse kontekst, s\u00e5 man forst\u00e5r, hvor vigtig bogen var i sin samtid. Det er en bog, der bebuder den moderne videnskabs ankomst og heri kan man l\u00e6se, hvordan det foregik. Den f\u00f8rste bog, der beretter om universet som v\u00e6rende st\u00f8rre, end vi umiddelbart kan se. Bogen er sjov, hurtig l\u00e6sning, der viser, hvor meget og hvor lidt den videnskabelige kommunikation har forandret sig p\u00e5 400 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

4\/4 Medicianske stjerner.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tidligere i \u00e5r l\u00e6ste jeg Galileo Galileis Sidereus Nuncius i en engelsk overs\u00e6ttelse af Albert Van Helden (2. udgave) og da bogen nok ikke er s\u00e5 udbredt, men dog en suver\u00e6n forn\u00f8jelse at l\u00e6se, s\u00e5 vil jeg gerne sl\u00e5 et slag for bogen. Det er en lidt speciel bog. F\u00f8rst og fremmest er den skrevet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":98,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23,4],"tags":[28,22,27,17,32,33,30,31,29],"class_list":["post-96","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boeger","category-mig","tag-astronomi","tag-boeger","tag-galileo","tag-historie","tag-jupiter","tag-kepler","tag-manen","tag-stjerner","tag-videnskab"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/96","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=96"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/96\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":115,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/96\/revisions\/115"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/98"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=96"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=96"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.migoggauss.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=96"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}