Da jeg besøgte verdens største boghandel forleden så jeg mit snit til endelig at kunne anskaffe mig en bog, jeg har ledt efter i flere år. Føromtalte bog er Ella Minnow Pea af Mark Dunn, og hvor er jeg dog glad for, at jeg endelig har fundet den – det var en henrivende god bog! Jeg lagde min anden bog til side og begyndte at læse i Ella Minnow Pea samme aften, og derefter udnyttede jeg al den tid, jeg havde, til at læse i den: hvad end jeg ventede på mad, slappede af eller gik gennem Portlands gader. Det er ikke nogen specielt lang bog, og jeg var færdig med den den følgende morgen, men i det korte tidsrum, jeg læste i den, kunne jeg ikke lægge den fra mig, medmindre det var en nødvendighed.
Bogen er en roman, der bliver fortalt gennem breve, der bliver sendt frem og tilbage i den lille ønation Nollop. Nollop er et lille samfund, hvor de dyrker sproget til det fuldeste og hvor de nærmest tilbeder landets grundlægger, Nollop, fordi han havde fundet på sætningen The quick brown fox jumps over the lazy dog. Alle bogstaverne samlet i én sætning, og med kun 9 gentagelser af et bogstav! Hans berømte sætning er sat op på en statue af ham til evigt minde om hans bidrag og hans tilskyndelse til at bruge sproget til dets fulde potentiale.
Problemerne opstår dog, da nogle af bogstaverne begynder at falde af denne statue og ørådet bestemmer, at det må være Nollop, der taler til dem fra det hinsides og ønsker, at de skal fjerne de faldne bogstaver fra deres sprogbrug. For nogle er det en sjov udfordring, for andre tæt på umuligt, og da straffen for den tredje overtrædelse er landsforvisning eller henrettelse, så er det noget af en ændring i dagligdagen for Nollops beboere.
Da bogen er skrevet som en brevudveksling på øen, så betyder det selvfølgelig også, at bogstaverne, der falder af statuen, også udgår af bogen selv. Hvad der starter helt almindeligt ender altså med at blive en lipogrammatisk roman med flere og flere begrænsninger. Så kan man ikke undgå at more sig over, at bogen kalder sig a novel in letters.
Bogen er vidunderligt skrevet og viser en suveræn sprogbeherskelse fra forfatterens side. Og så udforsker den, hvad der sker, når man tager sproget fra mennesker, også selvom det kun er ét bogstav, det starter med. Hvordan skal man kunne beskrive sine følelser, hvis man ikke kan bruge de ord, vi forbinder med dem?
Der er kun én vej ud af kattepinen, og det er ved at finde et nyt og kortere pangram for at vise, at Nollop ikke er værd at lytte til. Grundet bogens skrivestil sidder man selv med sved på panden, for man har kun de samme bogstaver at gøre brug af som personerne i bogen har.
Men kan missionen overhovedet lade sig gøre på engelsk? Det afhænger jo af sprogets ordforråd. Havde bogen nu været skrevet på dansk, så havde der været et perfekt pangram at gøre brug af:
Høj bly gom vandt fræk sexquiz på wc
Kenneth Rosenkilde
For mit vedkommende var det en herlig oplevelse at læse denne her bog. Den blev med det samme en lille favorit. Jeg forestiller mig at jeg finder den frem igen en eftermiddag og læser den igen. Og igen. Hvis den altså nogensinde kommer tilbage og stå på min bogreol, for den er så anbefalelsesværdig, at jeg regner med at låne den ud til højre og venstre. Det er en ægte, lille kærlighedserklæring til det skrevne ord skrevet på bedste vis.
26/26 bogstaver