Hvordan får man denne her tossede idé?

Det er et rigtig godt spørgsmål – og jeg ved det ikke helt selv. Jeg har forsøgt at genskabe min vej til at blive grebet af Gauss. Den er lang, men den har nok form af en hockey-stav.

Tilbage i skoletiden kunne jeg godt lide at læse om alle mulige ting på nettet, så jeg læste gerne i encyclopædier – også dem, man skal tage sig i agt af. Jeg er helt sikker på, at jeg stødte på Gauss undervejs, for jeg husker at studse over hans titel som princeps mathematicorum, men dengang kunne jeg selvfølgelig ikke forstå hans matematik eller hans betydning. Det var alligevel også sejere at snakke om Euler, for det var jo noget med tal, der ikke fandtes.

Videre til gymnasiet: jeg husker intet specielt om Gauss fra denne tid. Vi havde om regressionsanalyse, og da jeg ofte læser om historien bag matematikken, jeg arbejder med, så er jeg nok stødt på ham igen. Han var i hvert fald en matematiker, jeg kendte til, men ikke en, jeg rigtig vidste noget om.

Så startede jeg på DTU, og så tog det fat. På første år skal man gennem Mat 1, og det er nærmest 20 ECTS-point i matematik, som Gauss har været involveret i. Vores forelæser fortalte gerne røverhistorier om Gauss, og det bragte mig vist tilbage til at læse om ham – nu med en lidt bedre forståelse for matematikken.
På andet semester havde vi termodynamik, og her skulle vi ofte arbejde med integraler af en særlig type, som vi ikke ville kunne løse selv, men hvor vi kunne finde løsningen ved at slå op under Gaussian integrals – og så blev det jo lidt magisk, at Gauss åbenbart havde løst nogle uløselige integraler.
Med tredje semester kom geofysik, hvor Gauss var involveret med blandt andet geoiden, elektromagnetisme, hvor Gauss står bag to ud af fire af Maxwells ligninger, og også noget optik, hvor jeg hen mod slutningen af semesteret finder ud af, at Gauss står bag idéen om at reducere et optisk system til nogle kardinalpunkter. Altså: han var relevant i næsten hver eneste kursus, jeg havde, og jeg besluttede mig for at læse mere om ham. Jeg ved, at jeg ved slutningen af tredje semester lavede sjov med idéen om, at Gauss var involveret i alt det, vi lavede, så det er vel dér, det starter.
På fjerde semester blev der lavet grin med, at personen, jeg allerhelst ville møde, død eller levende, var Gauss, så jeg har nok været bidt af ham allerede på det tidspunkt. Det var desuden et forårssemester, så påsken var involveret, og så kunne jeg jo finde ud af, at Gauss skam også har udviklet en metode til at finde ud af, hvornår påsken falder.

Fra vittighed til virkelighed

Så i løbet af bacheloruddannelsen optråde Gauss en del gange – nok til, at jeg blev grebet af det og mine venner lavede sjov med det. Det tog straks fat på kandidatuddannelsen – der gik nogle af 20 minutter fra første forelæsning på kandidaten – overhovedet – før Gauss blev nævnt igen – og det, syntes vi, var så sjovt, at der kom et forslag om, at lave en T-shirt med “Gauss – eller Kaos”. Jeg er lidt af en medløber, så jeg lavede dette her billede, som vi fik printet på T-shirts, og så havde mine venner og jeg én hver.

Når man først er begyndt at have noget visuelt, så er det meget nemmere at få vittigheden til at løbe rundt. Det var i hvert fald kendt, at mine venner havde en vittighed, der involverede Gauss. Det var så også mine venner, der besluttede at starte et nyt råd på DTU, og da det skulle have et navn, kunne mine venner glædeligt fortælle mig, at det var endt med at hedde Gauss. Så var jeg jo nødt til at blive involveret, og så meldte jeg mig ind og endte med at lave logoet dertil.

Det er lidt sjovt at tænke på, at min vennegruppes interne vittighed førte til, at et råd på DTU nu er opkaldt efter Gauss.

I hvert fald var jeg blevet godt bidt af Gauss og ville gerne vide alt om ham – ja, faktisk ville jeg gerne være nummer et i Danmark, når det kom til viden om Gauss. Jeg begyndte også at have min egen sjov og lavede for eksempel denne propagandaplakat, som jeg hængte på væggen over min specialeskriveplads.

Efter færdiggørelsen af mit speciale kom jeg ud på Atheneskolen, hvor jeg blandt andet havde fornøjelsen af at undervise på mit eget matematikhold. Det kom jeg ikke igennem uden at snakke om Gauss og om mange af de ting, han havde lavet. Det blev heldigvis taget godt imod blandt børnene, og nu er der i hvert fald nogle af dem, der også synes, at Gauss er ret sej. Der var endda nogle af børnene, der begyndte at give mig Gauss-inspirerede gaver, hvoraf denne her må være min favorit:

I løbet af sommeren 2023 var jeg blevet så interesseret i Gauss, at jeg besluttede mig for, at det ikke længere kun skulle være i mit hoved – det var nødt til at blive skrevet ned et sted, så jeg kunne holde styr på alle mine idéer og planer dertil. Så fik jeg idéen om, at det kunne jeg da godt gøre som en blog, og dermed fik jeg idéen til migoggauss.dk, som jeg så endelig gjorde noget ved, da jeg i starten af 2024 blev inviteret til Göttingen af Max Planck Institut für Sonnensystemforschung for at snakke om en PhD-stilling. Göttingen er nemlig byen, hvor Gauss holdt til i størstedelen af hans liv, og som en kæmpe nørd er det mig en stor glæde at få mulighed for at gå rundt, hvor Gauss har gået.